ITIL kurser og certificeringer
ITIL kurser og certificeringer
ITIL er den mest udbredte og anerkendte metode i IT Service Management på verdensplan. ITIL er baseret på erfaringer og “best practices” fra både den private og offentlige sektor. ITIL understøttes af en omfattende kvalifikationsordning, akkrediterede uddannelsesorganisationer samt implementering og evalueringsredskaber.
Point system
ITIL certificeringer er baseret på et pointsystem, og hver bestået eksamen giver et bestemt antal point.
Efter at have bestået ITIL Foundation eksamen (i alt 2 point), kan du vælge mellem Lifecycle, der giver 3 point pr. kursus, eller Capability der giver 4 point pr. kursus. For at opnå ekspertniveau kræves i alt 22 point.
Hvad er ITIL?
ITIL står for IT Infrastructure Library, og det fungerer som et globalt fælles IT-sprog inden for IT Service Management. ITIL tilføjer overblik og struktur til virksomheder og organisationer, hvilket minimerer risikoen for overlap af vigtige og aktuelle arbejdsopgaver. ITILs systematiske tilgang til IT-servicestyring hjælper IT-professionelle med at håndtere risici, etablere omkostningseffektive fremgangsmåder, styrke kunderelationer samt opbygge stabile IT-miljøer, som giver mulighed for vækst og forandring.
Ved at have IT-professionelle og IT-administratorer tilknyttet med ekspertise inden for ITIL bliver det nemmere at navigere på dynamiske og konkurrenceprægede IT-markeder nationalt som internationalt.
ITIL er med til at facilitere relationer mellem medarbejdere og kunder via en fælles forståelsesramme med udgangspunkt i IT Service Management. Med ITIL er det også nemmere løbende at tilpasse udgifter til IT-afdelingens behov alt efter, om virksomheden vokser eller ændrer målsætning.
Fordele ved ITIL
Der er mange fordele ved at tage en ITIL certificering såsom:
- Det hjælper dig som IT-professionel med at booste din karriere – herunder også på et internationalt niveau
- Du styrker dine kompetencer, ligesom du bliver en attraktiv kandidat for en bred vifte af virksomheder i ind- og udland
- Det giver et dybdegående kendskab til avancerede Service Management processer, hvorfor kursister lærer at kende til standardsproget, som er udbredt globalt
- Skaber uundværlig viden til IT-professionelle, som kan bruges i mange forskellige brancher
- Hjælper IT-professionelle med at fokuserer på kundernes behov i stedet for at bruge for meget tid på teknologiske udfordringer
- Lærer dig de bedste fremgangsmåder til, hvordan du kan øge din virksomheds produktivitet på en overskuelig måde
- Hjælper din virksomhed med at identificere og koncentrere sig om de aktiviteter, som skaber mest mulig værdi
Certificeringerne er både en fordel for dig som IT-professionel, ligesom det er en fordel for din arbejdsplads. Med én af vores certificeringer er det nemt at dokumentere over for eksisterende eller potentielle samarbejdspartnere og kunder, at de faglige kompetencer er i orden.
ITIL kurser – kurser på flere niveauer
Her hos Global Knowledge tilbyder vi forskellige kurser inden for ITIL. Kurserne er delt op efter niveauer. Første niveau er vores ITIL Foundation Certificering, som giver dig alle de mest nødvendige kompetencer, så du bliver fortrolig med begreber, terminologier og diverse ITIL processer. Hvis du arbejder inden for Service Management og IT, så er denne certificering målrettet til dig. Certificeringen kræver ingen forudsætninger på forhånd.
Når du har bestået eksamen til ITIL Foundation, som giver dig 2 point, kan du bygge videre på dine kompetencer med ITIL Intermediate Certification. Her kan du vælge mellem to forløb: Lifecycle stream, som giver 3 point pr. kursus eller Capability stream, som giver 4 point pr. kursus. Lifecycle stream består af 5 certificeringer, mens Capability stream består af 4 certificeringer. Capability stream har fokus på at implementere og forbedre eksisterende processer, mens Lifecycle stream bl.a. fokuserer på relationer, roller og ansvar – og mindre vægt på processerne.
Derudover tilbyder vi certificeringer i ITIL Practitioner, som egner sig til IT-ledere, som har minimum 5 års relevant erfaring, og som samtidig har bestået ITIL Foundation.
Du kan også tage dit ITIL4 kursus her hos Global Knowledge.
Vores certificeringer er tilgængelige i traditionelle klasseværelser, virtuelt, som e-learning og i blandede formater.